Vendelboaner.com

Vendelboerne med deres rødder i Vendsyssel med fokus på Ovesen, Pedersen, Jensen og larsen

Del Udskriv Tilføj bogmærke

Fortællinger

» Vis alle     «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 57» Næste»     » Lysbilledshow

Niels Nielsens liv



(Research):Niels Nielsen '96Jensines far '96blev født den 3. august 1838 på gården Nørre Strengsholt i Albæk sogn i Vendsyssel. Nørre Strengsholt var en fæstegård, og Niels Nielsen var den yngste i børneflokken. Normalt ville den ældste overtage fæstegården, så Niels Nielsen havde udsigt til et liv som tjenestekarl. Måske kunne han blive gift og bo som indsidder (til leje) i et rum på en gård. Sådan kom det ikke til at gå. Han blev gårdejer, en holden mand og en foretagsom og respekteret mand.

Nørre Strengsholt
Nørre Strengsholt var fæstegård under godset Voergård, og blev i flere hundrede år drevet af den samme slægt '96Niels Nielsens forfædre.
Niels Nielsens forældre '96Niels Hansen og Ane Marie Pedersdatter '96fik seks børn. To af dem døde som ganske små, bl.a. en søn, som fik navnet Niels Nielsen, men som døde ti måneder gammel i 1836. Det var skik at ære en afdød ved at give det næste barn samme navn, så da "vores" Niels blev døbt den 5. august 1838, fik han den afdøde brors navn. På samme måde var der to piger med navnet Maren i søskenderækken. Den første af dem var død kun 12 dage gammel.
1845, da Niels Nielsen var syv år, døde faderen af "brystsygdom". Dengang skulle den efterladte ægtefælle straks skifte med arvingerne, men man kunne søge om kongelig tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Det fik moderen lov til, så hun kunne sidde i uskiftet bo med de fire børn, som var i alderen fra 7 til 18 år. Moderen fortsatte fæstet paa gaarden indtil 1854, da Nørre Strengsholt blev overtaget af Niels Nielsens ældste bror Hans.
I april 1853 blev Niels Nielsen konfirmeret. Ved konfirmationen skulle præsten give karakterer for kundskab og opførsel. Niels Nielsen fik karaktererne g og mg, hvilket med andre ord kan betyde "ikke særlig kvik, men opfører sig pænt".

I tjeneste hos Ole Axelsen
Efter konfirmationen er han nok blevet hjemme og har arbejdet på gården, så længe moderen havde fæstet, men da broderen overtog gården, er Niels Nielsen kommet ud at tjene. I 1855 - som 16-årig - var han i tjeneste hos gårdfæster Ole Axelsen på Skræddergården i Lyngså. Han var Niels Nielsens onkel ved, at han var gift med en søster til Niels Nielsens far. Ole Axelsen var 64 år, hans kone 63, så vi må tro, at deres 28-årige ældste søn Hans Olesen havde overtaget en stor del af driften. Niels Nielsen skulle senere få meget mere at gøre med Ole Axelsen, Hans Olesen og Skræddergården. På gården var '96ud over Niels Nielsen '96to tjenestefolk, en pige på 20 år og en dreng på 11. Endelig boede på gården den 81-årige Karen Iversdatter. Hun var på almisse, kunne altså ikke klare sig selv, men boede på skift på sognets gårde.
1860 tjente Niels Nielsen på gården Kringelhede i den vestlige del af Albæk sogn. Kringelhede var en stor gård, som blev drevet af en forpagter, som var enkemand og havde fire børn, husbestyrerinde, husjomfru, logerende og 18-20 tjenestefolk, deriblandt altså Niels Nielsen

Var Niels Nielsen med ved Dybbøl?
Vi ved (endnu) ikke, hvor Niels Nielsen befandt sig i årene 1860 til 1870. Han var på session i 1861, hvor han blev målt til en højde på 63 1/4 tomme, hvilket svarer til 166 cm, blev vurderet som „tjenlig til constabel" og blev udtaget til 2. Regiment, men vi mangler at finde ud af, om han kom til at ligge ved denne enhed, og om han deltog i krigshandlingerne i 1864, som det er hørt i familien. Vi ved dog, at han ikke har søgt om den erindringsmedalje (krigsmedalje), som mange år efter krigen i 1864 blev uddelt - efter ansøgning - til veteraner, der havde deltaget i aktiv krigstjeneste.

Hans Olesen og Maren Andersdatter
I 1870 var den nu 31-årige Niels Nielsen tilbage som tjenestekarl på Skræddergård. I de forløbne år havde sønnen Hans Olesen som den ældste overtaget gården, hvor Ole Axelsen nu boede som aftægtsmand. Det ser også ud til, at gården i de mellemliggende år var købt fri af fæstet, det vil sige at Ole Axelsen eller Hans Olesen havde betalt godsejeren for at få gården til selveje.
I 1870 havde Hans Olesen været gift med Maren Andersdatter i 12-13 år, og de havde fået fem børn, hvoraf de to var døde som spæde. I 1870 fik de tvillinger, men begge de to drengebørn døde få timer efter fødslen. Kort efter blev Maren Andersdatter igen gravid, men mens hun var i 7. måned indtraf katastrofen: Hans Olesen døde den 1. marts 1871, 42 år gammel, far til tre mindreårige børn og med et barn i vente. Vi ved ikke, hvad Hans Olesen døde af.
To måneder efter Hans Olesens død fødte Maren Andersdatter hans sidste barn, som naturligvis blev døbt Hans efter faderen. Maren Andersdatter fik altså sammen med Hans Olesen otte børn, hvoraf fire overlevede.
Det var næsten umuligt som enlig mor eller far at drive en gård og opfostre en børneflok. Maren Andersdatter måtte derfor hurtigst muligt finde én at dele arbejdet, ansvaret - og livet - med.



Billede

Niels blev gift med Maren Andersdatter [83], datter af Anders Hansen [647] og Johanne Christensdatter [648], den 23 Nov. 1871 i Albæk sogn. (Maren Andersdatter [83] blev født den 8 Jun. 1835 i Albæk sogn, døbt den 14 Jun. 1835 i Albæk sogn, døde den 9 Jan. 1877 i Albæk sogn og blev begravet den 16 Jan. 1877 i Albæk sogn.)

punkttegn Ægteskabsnotater:

Beretning fra Svend Gustavsen:
Bedstefars første kone, Maren, døde faa aar efter deres ægteskab

Bent Andersens papirer (muligt udskrift af kirkebog):
Ungkarl Niels Nielsen af Lyngsaa, tjenende Bruden, 33 Aar, f. 03.08.1838, døbt 05.08.1838, vaks. 1840, konf. 1853 heri Pstrt.
Enke Gaardejerinde Maren Andersdatter af Lyngsaa, 36 Aar, f. 01.06.1835, døbt 14.06.1835, vaks. 1836, konf. 1850 heri Pstrt.
Forlovere: Anmeldt til Ægteskab 21.10.1871 med Forloverne Gmd. Hans Andersen, Brudens Broder, Gmd. Hans Thomsen. Begge af Lyngsaa.
Vielse 23.11.1871 i Albæk Kirke.
Udlyst 5/11-1871.

Niels Nielsen og Maren Andersdatter
Den 23. november 1871 blev den nu 36-årige Maren Andersdatter i Albæk kirke gift med "vores" Niels Nielsen. I en alder af 33 år fik han pludselig kone, blev stedfar for fire mindreårige børn og skiftede social status fra tjenestekarl til gårdmand.
Ole Axelsen overlevede sin ældste søn. Han døde i maj 1873, 82 år gammel. Måneden før havde Maren Andersdatter født sit og Niels Nielsens første barn, Ane Johanne. I 1874 kom Niels Kristian, som dog kun nåede at blive knap 3 år.

Maren Andersdatter dør
Den 27. december 1876 fødte Maren Andersdatter sit sidste barn - en pige. 13 dage efter fødslen døde moderen, formentlig af barselsfeber, og dagen efter blev det nyfødte barn døbt i hjemmet, og fik naturligvis efter den afdøde mor navnet Maren. Fadderne ved dåben i hjemmet var Niels Nielsens ældre bror Peder og hans kone, den ældste søn af Maren Andersdatters første ægteskab, Aksel Christian Olesen, samt den 20-årige datter fra nabogården, Else Marie Christensen, som - efter hvad Svend Gustavsen skriver i sine erindringer - var tjenestepige på Skræd-dergård.
Niels Nielsen var nu i samme situation, som hans afdøde kone havde været i seks år før: Alene med en børneflok på fem mindreårige børn - og en gård. Han måtte - rent ud sagt - skaffe sig en ny kone.
Og nu gentog historien sig: Tjenestepigen blev gårdkone. Den 18. oktober 1878 blev Niels Nielsen i Albæk kirke gift med Else Marie Christensen fra Madsgård.
Billede

Niels blev derefter gift med Else Marie Christensen [4], datter af Christen Pedersen [225] og Christiane Hansdatter [226], den 18 Okt. 1878 i Albæk sogn. (Else Marie Christensen [4] blev født den 15 Aug. 1856 i Madsgaard, Lyngsaa, døbt den 5 Okt. 1856 i Albæk sogn, døde den 3 Apr. 1936 i Madsgaard, Lyngsaa og blev begravet den 8 Apr. 1936 i Lyngså Kirke, Albæk Sogn.)

punkttegn Ægteskabsnotater:

Ni børn, heraf to døde som små
Niels Nielsen og Else Marie Christensen fik i løbet af 19 år, efter at de var blevet gift, ni børn. Christine i 1879, Marie i 1881, Niels Peter i 1883, "vores" Jensine i 1885, Kristian i 1886, Anton i 1889, Oline i 1891, Anton Peter i 1894 og Hans Marinus i 1897. Anton og Hans Marinus døde som små; alle de andre blev voksne.
Niels Nielsen blev gift med Maren Andersdatter, blev han ejer af Skræddergården med de tilhørende jorder på matr. 27a og 30. I årenes løb fik han yderligere et par små stykker jord, nemlig matr. 28c og 61g.
Bent Andersen fra Voersaa, som er efterkommer efter Niels Nielsen og Else Marie Kristensen, fortæller, at Niels Nielsen var aktiv i Lyngsås udvikling, bl.a. ved byggeriet af Lyngså kirke (en filialkirke til Albæk kirke), ved opførelse af menighedshuset og ved oprettelse af Andelsmejeriet „Heimdal".
Else Marie Christensen fortæller Bent Andersen, at hun lærte mange børn at læse, inden de kom i skole. Det forventede man, at de kunne. Hun skal engang have sagt til lærerinden: "Du tar lønnen, men a tar døwen (besværet)"

På aftægt
I juli 1904 solgte Niels Nielsen Skræddergården til sin svigersøn Kristian Nielsen, som var gift med Niels Nielsens ældste datter Christine. Prisen var 24.479 kr. 50 øre. Heraf blev 6.000 kr. regnet som betaling for det medfølgende løsøre. Niels Nielsen betingede sig i skødet, at han og Else Marie Christensen kunne blive boende på en del af ejendommen, hvor de havde bygget et hus med et stykke have til deres gamle dage. Kristian Nielsen og hans familie fik i øvrigt kort tid efter tilladelse til at ændre deres efternavn til Nedergaard.
salget af Skræddergård blev der oprettet en aftægtskontrakt, der skulle sikre Niels Nielsen og Else Marie Christensen i deres alderdom. Niels Nielsen var 66 år, hun var 48. Aftægtskontrakten indeholdt bl.a. bestemmelser om, at Niels Nielsen og Else Marie Christensen skulle have:
2 potter nymalket mælk daglig
10.000 stykker tørv årligt
Kørsel efter præst og læge i sygdomstilfælde
indtil 5 mils afstand en gang om året.
Værdien af mælk, tørv og kørsel blev ansat til 95 kr. 90 øre om året. Desuden skulle aftægtsyderen sikre, at den længstlevende af de to fik en hæderlig begravelse. Som sikkerhed blev aftægten tinglyst som prioritet i ejendommen.
marts 1912 solgte Kristian Nedergaard for 33.000 kr. Skrædder-gaard til mennesker udenfor slægten. Skrædder-gaard nåede således kun at være i slægtens - forstået som Niels Nielsen og hans efterkommeres - eje fra Niels Nielsens ægteskab med Maren Andersdatter i 1871 til den blev solgt af hans svigersøn i 1912, altså 41 år. Samtidig med salget ophævedes aftægtskontrakten mellem Kristian Nedergaard og Niels Nielsen og Else Marie Christensen.
Jensine og Hedlunds ældste børn holdt i flere år ferie hos bedsteforældrene - Niels Nielsen og Else Marie Christensen. Det har været i "aftægts"-boligen i Lyngså. Formentlig har også andre af deres mange børnebørn været på besøg.
Niels Nielsen og Else Marie Christensen boede i deres hus til han døde den 30. april 1927, næsten 89 år gammel. Han blev begravet på Lyngså kirkegård den 6. maj 1927. På grund af tilknytningen til Skræddergården var han i Lyngså kun kendt som Niels Skræddergård.

Tilbage til Madsgård
Efter at hun var blevet enke, flyttede Else Marie Christensen tilbage til Madsgård. Hun solgte i 1930 aftægtshuset for 3.800 kr. Hun døde den 3. april 1936, næsten 80 år gammel, og blev den 8. april begravet ved siden af Niels Nielsen på Lyngså kirkegård.
På kirkegården er rejst en gravsten over dem. Stenen findes endnu. Den er affotograferet og kan ses på internet på http://www.saltlandet-saeby.dk/lyngsaa/lyngsaa_visbilled.php?img=/lyngsaa/pics/PICT1464.jpg


«b»Niels Nielsen
I tjeneste hos Ole Axelsen
«/b»Efter konfirmationen er han nok blevet hjemme og har arbejdet på gården, så længe moderen havde fæstet, men da broderen overtog gården, er Niels Nielsen kommet ud at tjene. I 1855 - som 16-årig - var han i tjeneste hos gårdfæster Ole Axelsen på Skræddergården i Lyngså. Han var Niels Nielsens onkel ved, at han var gift med en søster til Niels Nielsens far. Ole Axelsen var 64 år, hans kone 63, så vi må tro, at deres 28-årige ældste søn Hans Olesen havde overtaget en stor del af driften. Niels Nielsen skulle senere få meget mere at gøre med Ole Axelsen, Hans Olesen og Skræddergården. På gården var - ud over Niels Nielsen - to tjenestefolk, en pige på 20 år og en dreng på 11.

Endelig boede på gården den 81-årige Karen Iversdatter. Hun var på almisse, kunne altså ikke klare sig selv, men boede på skift på sognets gårde.
1860 tjente Niels Nielsen på gården Kringelhede i den vestlige del af Albæk sogn. Kringelhede var en stor gård, som blev drevet af en forpagter, som var enkemand og havde fire børn, husbestyrerinde, husjomfru, logerende og 18-20 tjenestefolk, deriblandt altså Niels Nielsen
«b»Niels Nielsen var med ved Dybbøl
«/b»Niels Nielsen mødte som rekrut i Fredericia, formentlig ved en udstationeret afdeling af 2. Artilleriregiment den 10. maj 1861. Vi ved ikke, om han har været hjemsendt, på et tidspunkt, men vi ved, at han blev indrulleret i 6. Fæstningskompagni, som blev oprettet den 11. januar 1864, da det trak op til krig mellem Danmark og Preusen om Slesvig og Holsten. Kompagniet var sammensat af folk fra mange forskellige enheder og talte midt i februar 1864 33 officerer og befalingsmænd og godt 250 menige, herunder Niels Nielsen. Alle - både befalingsmænd og menige - var uddannede artillerister fra mange forskellige enheder. Krigen blev erklæret den 31. januar 1864. Allerede den 1. februar gik de preusierne og østrigerne over Ejderen med en styrke på 57.000 soldater. Deres vigtigste opgave var at indtage Danevirke. I planen indgik et angreb på den fremskudte skansestilling ved Mysunde og dermed sikre overgangen over Slien for at omslutte den danske hær på Danevirke i en knibtangsmanøvre.
«b»Mysunde
«/b»Ved Mysunde stod 6. Fæstningskompagni, som Niels Nielsen var en del af. Under angrebet på Mysunde kom en undertallig danske styrke under voldsom beskydning af en preussisk styrke på 10.000 mand og 66 kanoner, men angrebet blev afvist af den danske styrke på 2.500 mand og kun 20 kanoner. Hovedårsagen til at det preussiske angreb mislykkedes var, at der lå en tæt tåge over området, som gjorde det umuligt for angriberne at orientere sig i området. Natten mellem den 4. og 5. februar 1864 rømmede den danske hær Dannevirke og begav sig på march mod Flensborg. Også soldaterne fra den øvrige del af den lange forsvarskæde omkring Dannevirke søgte mod Flensborg. Det var nat og op mod 10 graders frost. Efter en udmattende march blev nogle af tropperne fra Flensborg sejlet til Dyggøl, herunder 6. Fæstningskompagni.
Copyright © 2014 Søren Gustavsen

Knyttet tilNiels Nielsen

» Vis alle     «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 57» Næste»     » Lysbilledshow





Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.0.4, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2022.

Opdateres af Arne Pedersen. | EU-persondataforordningen.

Arne Pedersen mellemvang 31 9362 Gandrup Tlf. +45 61691594