Vendelboaner.com

Vendelboerne med deres rødder i Vendsyssel med fokus på Ovesen, Pedersen, Jensen og larsen

Del Udskriv Tilføj bogmærke

Fortællinger

» Vis alle     «Forrige «1 ... 46 47 48 49 50 51 52 53 54 ... 57» Næste»     » Lysbilledshow

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen



Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
NOGLE ERINDRINGER FRA MIT LIV 
af Jens Ovesen. 
Jeg er født i Stenvad, Vrå sogn, den 27. november 1855, og er sønaf Ove Jacobsen fra Rubæk i Sønder Vrå, hvor en broder til min fader, 
Lars Rubæk, fik hjemmet; en anden broder, Jens Rubæk, kom tilSmidstrup. 
Min fader var først gift med en enke, Ane Margrete, som dengangejede gården. Hun var enke efter Simon Jensen. Der var to døtre idette hendes første ægteskab. Den ældste hed Trine og blev gift medRasmus Moskov i Hjelmsted i Serritslev sogn. Deres børn er en sønMartin, som nu har hjemmet; en broder Kristian har en gård længerenord på, og en søster, fru Henriksen, bor i Vrå; dem har jeg allebesøgt. Så er der en del søskende i Amerika, hvor en af dem, Simon,
er død for flere år siden. Jeg har talt med en anden af dem, sombor i Chikago; han var her i Vrå sidste sommer. - Den anden afSimons og Ane Margretes døtre hed Anna og blev også gift; så vidtjeg ved, boede hun i Serritslev. Der var også en søn af Anna her iVrå sidste sommer, som jeg også talte med; han bor også i Chikago,
og Trines søn sagde, at han ejede en hel del bygninger, så at hannærmest var millionær. - Den meget omtalte Simon Hjortnæs talte jegogså med her i Vrå; han bor jo i Kanada, og hans moder lever endnu;
hun er en søster til onkel Laurits Jensen, som bor tæt ved os. 
Foruden disse børn havde Ane Margrete før sine ægteskaber en datterSine, som senere blev gift med Bertel Bang i Smersted i Serritslevsogn, hvor sønnen Jens Bang senere fik gården. Min "halvsøster"
Sine købte så en gård i Sønder Vrå; den solgte hun senere og flyttede 
så med en datter til Skibsby ved Hjørring, hvor hun nu er dødsom en gammel kone for 3-4 år siden. 
Hvor længe min fader var gift første gang, ved jeg ikke, men hanvar enkemand en del år, før han blev gift med min moder MetteNielsen, som var fra Bundgård i Sønder Vrå. Hendes søskende var: enyngre søster Andrea, som fik hjemmet; en broder, kaldet AndersBundgård, fik en udlod i Vesterheden, nu Ny Bundgård; en søsterInger var gift med Jens Sørensen, Vester Vanggård; en anden søsterJohanne Marie var gift med Ole Lee, Nørre Vrå; den yngste, JensBundgård, boede i Guldager. 
Min fader og moder blev altså gift, og vi blev i dette ægteskabfire søskende, tre drenge og een pige, hvoraf jeg var den yngste.
Da jeg var ti uger gammel, døde min fader. Så blev min moder gift 
Side 1 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
igen med en Karl, Thomas Jensen, fra Nørregård i Åsendrup ved Løkken. 
Han blev altså vores "ny" fader. 
Jeg husker en begivenhed, fra jeg var 5 eller 6 år gammel. Minmoder sendte bud til vor bedstefader i Åsendrup; der var en elleranden ting i vejen, og den gamle mand, Jens Nørgård, kom kørendetil mit hjem og tog mig med tilbage. Jeg husker ikke, hvor længejeg var der, men der havde jeg det meget godt. En voksen søn varhjemme. Han hed Anders Nørgård, og vi fulgtes ad ud i klitten, somvar tæt ved Løkken, for at flytte heste. Dernæst skulle vi gerne entur ned til havet, og så biede vi, til fiskerne kom i land medderes små både. Disse blev trukket op på nogle ruller, og så råbtealle fiskerne som een: "Hov! Hov!" for hårdt skulle der tages fatfor at få bådene op på stranden. Så kom bønderne og købte fangsten;
det var som regel 3-4 øre pundet; eller også købte bønderne fiskensnesevis, og kunne de ikke komme overens, gav bønderne dem enflaske brændevin, og så var handelen sluttet. Anders Nørgård og jegtog så hestene med os hjem. 
Den gamle mand var en herlig mand. Der var et plejebarn, Marie, ogen søn, Jens Thorup, fra en gård, der var lige nabo med Nørgård. Vitre børn legede meget sammen i den store, grønne gård, og den gamlemand hjalp os. Storken boede på laden, og den gik hos os, som omdet kunne være en høne, så tam var den. Den var ikke bange for os,
om også den gamle mand havde den røde, strikkede hue på med denstore dusk for oven, for det var den jo vant til at se. 
Så kom tiden, da jeg skulle hjem for at gå i skole. Jeg fik et nytsæt tøj og en kniv med to blade i; det var noget for en dreng i minalder. Jeg sagde dem så alle farvel og kom med Peter SørensenDundal gård hjem. Han havde været i Løkken efter fisk. Så begyndtejeg at gå i skole hos en gammel lærer Mikkelsen i Emb skole. Vi giki træsko med jernkramme om. Der var stengulv i skolen, men det varså sort som ler, for vi gik jo ind i vore træsko lige så snavsede,
som de var. - Om der blev fejet i skolen hver dag, ved jeg ikke,
men hver mandag morgen var der fejet og strøet sand på fra strandeni Løkken; så var gulvet noget lysere; ellers til daglig lignede detjo et lergulv. Vi var fire søskende, der gik i skole på een gang. 
Vi havde 40 tdr. land hede, som min fader pløjede og merglede, ogdesuden havde vi så et stykke besået med raps; men fuglene villetage frøet, der blev. Så blev der sat et fugleskræmsel op, men dethjalp ikke mange dage, for fuglene blev snart kendt med det. Såblev der lavet en stor pisk med et smæld i, og jeg blev sendt derudog skulle slå nogle vældige smæld for at skræmme fuglene. En dag, 
Side 2 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
da solen brændte meget hedt, faldt jog i søvn. Min fader kom netopud for at se, hvorledes det gik. Da sov jeg, men jeg fik et parslag af kæppen, så jeg blev helt klarøjet. Jeg var dengang vel nokni år. Så kom jeg en klasse højere op i skolen; men nu skulle jegtil at passe på køerne, for mine brødre skulle arbejde i marken,
når de ikke var i skole. Vi kom op klokken 4 om morgenen, og nårjeg skulle i skole, kneb det noget, for jeg skulle ud i heden atflytte fårene, mens pigerne malkede køerne, og så skulle jeg havedem på græs, før jeg gik i skole. Vi skulle møde i skolen kl. 7. Dedage, jeg ikke var i skole, havde jeg noget bedre tid. 
Min stedfader var en meget dygtig landmand, men noget hidsig afsig, så vi drenge fik undertiden en omgang prygl. - Vi levede ikkeaf vegetarkost, gulerødder, kålrabi eller andre ting fra haven, menda havde vi jo heller ikke Hindhede. Vi fik en kraftig kost medmælk og smørrebrød om morgenen og om middagen al den sul, vi villehave. Vi fik også tørret fisk og mange andre gode ting. Min moderbryggede to store tønder øl, så vi drak aldrig vand i marken. 
Skoletiden gik meget hurtigt. Jeg kunne let lære mine lektier, ogisær havde jeg stor lyst til at regne. Jeg sad sammen med en drengfra Jens Larsens i Vollerup, Søren Thorup Jensen. Ham var jeg megetglad ved. Han var en broder til dyrlæge Jensen her i Vrå, og enanden broder til ham, Kristoffer Jensen, har hjemmet. Når det knebmed regningen, og vi skulle til den gamle lærer, rystede han påhovedet og sagde, at vi kunne begynde lidt længere tilbage iregnebogen, for han kunne ikke hjælpe os. 
Min stedfader lod bygge en lade ude på heden, og der havde vi en10 a 12 stude, og dem købte vi om efteråret som toårige og solgtedem så året efter, som regel til nogle mænd sønden for Ålborg, ogde fedede dem om vinteren; vi skulle levere dem i Sundby. Den første 
gang, jeg var i Sundby med stude, var min ældre broder Nielsmed, og vi fik hver et par træsko med læder på, for sko var mereend en luksus dengang. Vi lå i Foldsted om natten, og dagen efterfortsatte vi rejsen til Sundby, hvor min fader var kørende til medheste og vogn, og så fik vi kørende hjem. Efter den tid var jeg altid 
ene, når der skulle leveres stude. Jeg rejste meget med minfader til marked, medens jeg var dreng, både til Hjallerup, Jetsmark 
og Nørhalne, hvor vi købte studene om efteråret, og så skullejeg trække dem hjem; men det blev for det meste noget sent, indenjeg nåede hjem, for der var jo en 4 eller 5 mil; men vi var ikkeforkælede; vi blev tidligt vant til turen. Jeg skulle have to timertil hver mil. 
Side 3 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
Så kom tiden, da jeg skulle gå til præsten og konfirmeres. Jeghusker, at min moder nogle dage i forvejen sagde: "Lad Jens gå optil præsten med en gås; det tænker jeg, præsten vil blive megetglad ved." Det blev han også, for præsten klappede mig på skulderenog sagde, at jeg var en rar dreng; men det var vist nærmest stegen,
han tænkte på, for jeg tror ikke, jeg var så rar. 
Min ældste broder Julius var fire år ældre end jeg. Han kom til atpasse hestene og følge dem i marken, og min broder Niels, som vartre år ældre end jeg, kom ud at tjene hos Bertel Bang og vor halvsøster 
Sine i Smersted. 
Jeg blev altså konfirmeret, og om vinteren skulle vi høvle brædderog pløje dem - vi skulle nemlig bygge et nyt stuehus om sommeren.
Jeg stod sammen med en daglejer, og det gik helt godt; men omsommeren skulle jeg køre sten til fire murere. Det var lige hårdtnok. Anders Poulsen skulle levere kalk og sand. Vi havde ikke så fåfolk, som lærte os drenge at bande og mange andre slemme ting.
Sjæleføde fik vi ikke noget af i de dage, og hvad vi fik i skolen,
og da vi gik til præsten, husker jeg ikke. 
Vinteren efter min konfirmation kom jeg til at passe køerne, og omsommeren blev jeg tildels hyrde- og arbejdsdreng. Vi havde hårdtarbejde i denne gård, så jeg besluttede at tage ud at tjene til november. 
Jeg fik tilladelse af min formynder Lars Rubæk til at fæstemig hen, og jeg fæstede mig til en mand i Serritslev, KristianVestergård, for 56 kr. for et helt år. Jeg havde ikke andre klæderend mine konfirmationsklæder af hjemmevævet vadmel og et parbenklæder, en vest og så en mørkeblå soldaterfrakke, som min faderhavde købt på en auktion; men jeg holdt ikke af, at der stodbataillonsnummer på frakken. - Jeg stod så og plejlede om vinteren,
og om sommeren brugte jeg leen tillige med en daglejer, og det gikhelt godt. Året efter flyttede jeg over til en forpagter af præstegården, 
og der skulle jeg køre til Brønderslev med præsten hversøndag, og jeg kørte også mange gange de søgne dage både her ogder, og ind imellem arbejdede jeg hårdt, for om sommeren grøftedevi og kørte mergel, og hvad der ellers er at bestille ved en gård,
og det hele gik jo dengang med håndkraft; maskiner kendte vi ikke.
Da vi om høsten gik og vejede korn, kom min stedfader derhen ogville, at jeg skulle tage hjem igen og være første karl. Det syntesjeg ikke om, men min moder var dengang endnu levende, og da jeg omsøndagen kom hjem, syntes hun, at det var bedst. Min løn skullevære 150 kr. Jeg fik ikke mere end 120 kr., hvor jeg var, så detsyntes jeg jo helt godt om. 
Side 4 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
Jeg kom altså hjem til november. Min broder Julius passede hestene,
men vi manglede to karle, en arbejdskarl og en til at passe studeneude ved laden. Jeg var så ude og fik to fæstet, og så skulle vi jotærske avlen ved begge gårdene, og det gjorde vi også, og vi lavedetaget til at tække husene med, så der var meget at bestille, - Jeghusker en begivenhed fra den første uge, jeg var hjemme: Min fadergav mig et par vældige slag over ryggen med kæppen, men jeg grebkæppen og sled den fra ham, så han faldt forover. Jeg leverede hamkæppen igen med den besked, at nu ville jeg ikke have flere hug, ogdet fik jeg heller ikke, men jeg har siden været meget glad ved, atjeg ikke slog ham. En dag skulle der bæres rug på loftet, og viskulle have en tønde rug i hver sæk, men den lille karl kunne ikketage det sidste trin op på loftet, og sækken faldt fra ham, og såskulle jeg jo hjælpe ham med at få den tømt af, og det varede forlænge. Min fader blev vred og sagde, at han var fæstet til at gørekarls arbejde, og det skulle han også, men jeg sagde, at når hanikke kunne, så var der ikke noget at gøre ved det, og så skulle hangå med en halv tønde ad gangen og så gå to gange for hver gang, jeggik, og det ville blive alt for hårdt for ham. Der blev et værrespektakkel, og det endte med, at jeg sagde, at skulle jeg værehjemme, så ville vi ikke tale mere end een ad gangen, og det gjordemin fader og jeg heller ikke siden i de fem år, jeg var hjemme. -
En morgen tidlig skulle sin fader til Sundby med et stort læs korn,
og vi havde læsset sækkene; men de skulle læsses om igen. Jeg varså oppe i vognen og flyttede dem om, som min fader ville have demlagt. Da manden så endelig var færdig til at køre, og Julius fikspændt for, fik han to vældige slag af pisken, og den fede rødeogså et par slag, og så kørte manden ud af gården. Men dagen eftergik det ikke sådan til. Vi stod da i laden og plejlede; da blev dersådan et spektakel i stalden. Det var fader og Julius, der varblevet uenige om en eller anden ting, og den gamle kom ud i gårdenmed sådan en fart og Julius bag efter med et par kobbellænker. Jegtænkte: "Det er opgøret fra i går". 
Den karl, jeg før har omtalt, der ikke kunne bære rugen, rejsteførst på sommeren. Han var for spinkel til så hårdt arbejde. Hanlejede så en mand i sit sted indtil november, og jeg fik altsåon ny medtjener til november. De fem år, jeg var hjemme, havde jeghaft otte medtjenere. Pigerne derimod kunne vi nok have mere end etår ad gangen, da min moder var mere rolig end min fader. 
Min broder Julius skulle engang hente nogle læs tag ude ved ladenmed et par unge heste, og så kørte han løbsk og forslog sin eneskulder og fik brud på hjerneskallen, så at han lå hen sombevidstløs i mange dage. Doktoren sagde, at han kunne ikke love, og 
Side 5 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
selv om han levede, fik han aldrig mere sin forstand igen. Men detgik dog bedre, end alle havde ventet. Han kom sig og gik i kompagnimed en høker i Smidstrup, Jens Thomsen, og senere fik han sig enstørre forretning i Lyngby, hvor han tjente godt, så han kom aldrigtil at trænge til nogen fremmed hjælp. Han blev 68 eller 70 årgammel, inden han døde. 
Om vinteren blev jeg en dag sendt ned til Kragmølle Hede for athente en stud, som min fader havde købt i Sundby dagen før. Jegrejste med toget til Brønderslev, og så skulle jeg gå derud ogblive der om natten; men dagen efter blev det en forfærdelig snestorm, 
og den varede ved i fem dage. Endelig den sjette dag blevvejret bedre, og så begav jeg mig på vej hjem. Jeg trak joselvfølgelig meget omkring, da der jo var snedriver så høje somhuse, men jeg nåede hjem lige til aften. 
Dersom man en dag kørte fra Stenvad til Vrå station, kunne man seto mænd, som jeg lige vil fortælle lidt om. Den ene boede i en gårdlige nord for vejen. Denne mand gik i et par lyse skindbukser medtilsvarende vest og en rød strikket hue på med en stor dusk foroven, som hang ned til det ene Øre. Denne mand hud Niels Gaardden.
Længere mod øst på den anden side af vejen boede der en mand; hansnavn var Andreas. Han var klædt ligesom den anden. Det var et parmeget kraftige mænd, som man næsten aldrig ser magen til nu omdage. 
Lige mod jul skulle der pudses op i staldene og i gården, såfremtder ikke var sne eller frost, og juleaften, når vi havde spist,
sang vi salmer, og bagefter uddelte min mor nødder, en kop nøddertil hver. Så blev der spillet kort on dem. 
Hvertandet år var der julebal i mit hjem. Det var en søgnedag ijulen. Vi havde tre spillemænd, og så var hele omegnens ungdom frade omliggende gårde forsamlede lige fra Foldsted til KraghedeMølle, Vi kom også til bal rundt omkring i gårdene, som det nu varskik og brug i de tider, og vi havde stor øvelse i at danse. Vilærte så hinanden at danse i skolen, men at leve livet med Gudhørte jeg aldrig on. 
Jag havde fire halvsøskende, to drenge og to piger, som jeg komnoget godt ud af det med. Det var nogle begavede børn; To af demlever her i Vrå endnu, den meget omtalte Peter Jensen Bundgård, somhar været i rigsdagen, og Inger Marie, som er gift med direktørenfor Vrå teglværk, Jens Peter Møller. 
Side 6 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
Af min helsøskendeflok lever kun Niels Ovesen. Han er nu 75 år. 
Tiden gik hurtigt i de fem år, jeg var hjemme; men i de sidste årbegyndte min kære moder at blive syg af en kræftlidelse, og det varvi børn meget bedrøvede over, da vi heller ingen fader havde. 
Til november 1879 rejste jeg på højskole i Fjellerad hos en Thomas 
Bjørnbak, hvor vi lærte ikke så lidt. Det var ikke almindeligtdengang at tage på højskole, som det er nu om dage, men det har jegaldrig fortrudt. Det kostede mig 200 kr. af mine egne surtfortjente penge. Om sommeren tog jeg så hjem igen. Det var sidstegang, jeg arbejdede hjemme, for min moder blev for hver dag dårligere 
og dårligere, og så holdt jog ikke af at være hjemme længere. 
Jeg rejste så ud at tjene til november. Jeg kom hen at tjenehos en gammel mand, som hed Peder Nørgård i Kalum, hvor jeg skullelede hele arbejdet. Der var dengang 170 tdr. land til gården, menjeg var da 24 år, så det kunne sagtens gå. 
Der stod to karle på laden og tærskede og så en daglejer, og derhavde vi også en tærskemaskine, men den blev sjældent brugt, forden gamle mand var så øm over hestene, og de skulle jo trække den.
Men hen på vinteren, da musene begyndte at gøre skade, tærskede viet helt gulv fuld af korn med maskinen. Det var karlene meget gladefor, da de jo så var fri for at plejle det af. 
Vi havde en mølle til gården dengang, og det traf ikke så sjældent,
at jeg skulle hente korn i Emb og Gunderup og køre det hjem igen,
når det var malet. Vi havde tre spand heste foruden en kørehoppe,
og så havde vi et spænd stude. Hvor kunne jeg gøre den gamle mandglad, når jeg tog studene og kørte til Emb med efter korn, for såvar hestene jo fri. Vi havde en daglejer til foruden ham, der tærskede 
i laden. Han skulle hjælpe mig at rense kornet og bære det påloftet. Når vi skulle have kornet af loen, var den gamle mand udeat hjælpe til. Røgteren var der også. Vi skulle have en tønde ihvor sæk, og når vi så gik med hver sin sæk, smilte den gamle mand,
især når det var rug eller hvede, for der var langt fra laden tilstuehuset. Jeg var dengang kraftig, så det gik helt godt. 
Vi havde en besætning på 24 malkekøer og 38 stude foruden trækstudene. 
Disse stude blev fodret med roer tre gange daglig, og såblev de solgt til brænderiejer Olsen i Hjørring til videre fedning.
Jeg ved ikke af, at nogen dyrkede roer dengang uden på KalumNørgård og hos Harald Brant på Sønder Elkjær i Sulsted. PederNørgård og jeg rejste meget sammen til marked, lige som jeg i sintid rejste samen med min fader på handelen, men der var den 
Side 7 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
forskel, at vi lejede en mand til at trække studene hjem, og såkørte vi hjem med heste og vogn. Vi handlede også med heste ligesomi mit hjem så jeg fik ikke lidt kendskab til en hest, som senerekom mig til gode, da jeg selv fik hus og hjem. Jeg var taksationsmand 
for hesteforsikringen i Rakkeby i 25 år, til jeg selv sagde oppå grund af min høje alder. 
Så kom foråret, der skulle sås korn. Jeg var oppe hver morgenklokken fire for at fodre hestene, og klokken 4½ kaldte jeg påkarlene og pigerne, og 5½ blev der ringet til frokost, og klokken 6tog vi i marken. Jeg såede alt kornet med hånden, 16 - 18 tønder omdagen, som det nu føjede sig, så det gik helt godt. Om høbjergningen 
og høsten gik vi med fire eller fem leer. Det var en hel fornøjelse 
at se så mange i arbejde. Vi var hele tiden foran med arbejdet. 
Den gamle mand rejste til Norge for en gigtsvaghed. Han komhelt rask hjem. Han gav mig ti kroner, fordi, son han sagde, altvar i orden. 
Jeg var altså der til november 1880. Da kom der brev fra en mand,
der var nabo med Fjellerad højskole, om jeg ikke ville tage derudom vinteren, for han var bleven syg. Det gjorde jeg så, men mensjeg var der, døde den gamle mand. 
Medens jeg tjente på Kalum Nørgård, døde min moder lige til jul.
Vi var alle otte søskende til begravelse i hjemmet. Der var etmeget stort følge. Der var otte og tyve vogne foruden ligvognen, ogefter den tid var hjemmet opløst. Min ældste søster Marie kom tilat holde hus for min stedfader, men min fader skulle holde skifte,
eftersom der var stedbørn. Siden vi kom i skifteretten, viste detsig, at min moder havde testamenteret ham en trediedel af heleformuen. Gården blev takseret til 40.000 kr., og så blev dertrukket godt 13.000 fra, og så var der jo kun 27.000 tilbage, såder blev ikke mere end 968 kr. til hvor af os. Alle de penge, dervar i sparekassen, var taget ud. 
Min morbroder Anders Bundgård var vores formynder. Han var negetmisfornøjet med den lille arv, vi skulle have fra sådan et hjem,
men der var ikke noget at gøre. Min mosters mand og en sagførerVilladsen fra Hjørring tog sig af sagen - men der var ikke noget atstille op. Vi fik ikke mere, end vi havde fået. Vi havde også nogeti arv efter vor fader Ove. 
Mine halvsøskende arvede altså hele rigdommen, og de er den dag idag meget velhavende allesammen. Om de derfor er mere lykkelige,
end vi andre ved jeg ikke, for vi har ikke manglet noget indtil 
Side 8 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
denne dag. 
Jeg var forlovet med en pige, Else Kristine Thomsen fra Nørre Vrå.
Hun var fra en gård, som siden er solgt til Møller Nørgård, Vråhøjskole. Vi var forlovet i tre år, men havde ikke ring på fingeren, 
da det ikke var skik dengang. Hun tjente hos en mand JensSørensen i Saksager i Vrejlev sogn i flere år. Han lever endnu heri Vrå som en meget gammel mand, og sønnen Emil Saksager har endnugården. Vi blev altså gift og var til at begynde med i min koneshjem i Nørre Vrå. Jeg skulle ud at købe ejendom. Min svigerfader ogjeg rejste næsten hver dag. 
Vi var både i Høgsted, Tårs, Skibsby, Bagterp og mange andre steder, 
men hvor vi kom, kostede en lille gård til et spand heste og 6køer 16.000 kr., og dengang var folk mere bange for gæld end nu omdage. Jeg gik alene en dag. Da kom jeg over til Rakkeby og så derpå to små gårde, en på tyve tønder land og en på femten. Jeg komhjem om aftenen og fortalte, hvad jeg havde set denne dag. Den gårdtil 20 tdr. land var der ingen stuehus til og kun tre køer og togamle, magre heste. På den anden var der også tre køer og to gamlemagre heste, forsultne allesammen, man dagen efter rejste minstedfader, min svigerfader og jeg derover, og vi købte så den lillegård, som vi kom til at give 8500 kr. for. Det var meget gamle husemed klinede vægge i laden, og i stuehuset var der lergulv, så dervar noget at tage fat på for et par unge mennesker, der kom fra etpar gode hjem. Vi flyttede så dagen efter. 
Det var i april måned 1881. Der var to af de gamle alkovesenge isovekammeret. 
Det første arbejde, jeg tog mig for, var at få fat på en greb og fåden halm ud, der var i sengene, for det lå på lergulvet og var heltvådt og snavset i bunden. Jeg fik fat i nogle brædder og lavede såen bund i sengene en halv alen fra gulvet. Så kunne vi da feje under 
dem. 
Det var ikke så lidt penge, vi havde, for jeg havde tjent 900 kr.
foruden min arv hjemmefra, og Kristine fik 1000 kr. fra hendeshjem; men jorden var i den grad forsultet, at den intet kunne give,
og indtægter var der næsten ingen af. Vi begyndte så at grøftevandet ud af marken, og så merglede vi også, så det hjalp da ogsålidt på avlen; det gamle hus var så forsømt både med tag ogvedligeholdelse på alle måder, så det var ikke ene herligheder. 
Jeg tog ud til Kalum kær at ælte tørv, men daglønnen var kun 2 kr. 
Side 9 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
66 Øre på egen kost, så det prøvede jeg ikke mere end det ene år,
for der var jo en hel mil at gå både morgen og aften. Så tog jeghen at arbejde med hestene. Det gav lidt mere, og så var det ikkeså hårdt arbejde for mig. For at have en ko mere måtte vi sælge denene af hestene, og så gik vi i kompagni med en gammel solid mand omhestene. 
Jeg var af naturen hovmodig og naragtig, men min kone var en megetstilfærdig og fornuftig kone og meget dygtig både ude og inde. Vihavde næsten aldrig penge i huset, for den smule smør, vi solgte,
gav grumme lidt penge, så modet faldt betydeligt hos os begge to.
Det blev ikke bedre, før vi kom op mod 1895. Vi måtte for at få denforsømte mark gjort ren helbrakke i nogle år, og der kom også småfolk til huse, så der var noget at bestille både ude og inde. Dervar en ting, vi manglede, og det var driftskapital for at drive enforsømt ejendom, og uden penge er det ikke let, men det havde vi joingen forstand på, da vi købte ejendommen. Vi betalte hver enestekrone, vi havde, for dengang var folk jo så bange for gæld, hvadfolk desværre ikke er bange for nu. 
Der var dengang nogle hjem, hvor der var nogle få stykker, der samledes 
om søndagen og læste en prædiken af Vilhelm Beck og provstBlume. Vi kom hen til Horne at høre pastor Busch, og vi talte ogsåmed de gamle troende i Horne, Niels Bak og Peder Bak og mangeflere. Vi kom også hen at høre Asschenfeldt Hansen, som dengang varpræst i Sæby, og pastor Tørslev i Ugilt, som alle vidnede om, atfolk skulle omvende sig og tro på Vorherre Jesus som eneste frelserfra synden. Min kære kone blev først vakt af syndesøvnen, og detvarede ikke længe, inden hun kom til at tro på nåden ved JesuKristi kors og alene hans fortjeneste og ikke vor. 
Jeg var forfalden til at spille kort, men det faldt nok, siden jegfik min synd at se tillige med mange andre slemme vaner. Der blevalligevel synd nok tilbage at kæmpe imod, også siden jeg kom til attro på Guds nåde ved vor frelser Jesus Kristus. 
Det kom dog til at gå meget bedre i det daglige liv, siden Herrenkom til at råde i hjemmet. Vi fik mere i indtægt, og vi levede meresparsommeligt. Herren velsignede vor gerning, så at det kom til atslå bedre til, og vi lærte at sige Gud og Faderen tak for alle tingi vor Herres Jesu navn. 
Den gamle mand Jens Kristian Skøtt, som vi var fælles med om hestene, 
solgte huset på grund af sin hustrus sygdom. Som følge derafmåtte vi sælge vor hest, og så købte jeg et par norske heste, der 
Side 10 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
var 4 og 5 år. Dem havde vi så, til de blev over 30 år. Vi fik iden tid marken meget bedre bearbejdet, end da vi havde den enehest. 
Der kom 8 børn til huse, 3 drenge og 5 piger. De to ældste fik lysttil at læse til skolelærere og blev det også. De blev sendt tilNørre Nissum seminarium, som vi dengang anså for det bedste i kristelig 
retning. Det kneb meget at holde to på seminariet fra sådanet lille hjem, men vi kom over det. 
En dag, da min kone sad ved væven, blev hun meget heftig syg. Jegkørte straks efter doktor Jørgensen i Vrå, som straks beordredehende på sygehuset, hvor hun blev underkastet en operation for ensvulst. Fem dage derefter var hun død. Det var for mig det hårdesteslag, jeg havde været ude for. Jeg havde dengang 3 ukonfirmeredebørn, hvoraf den yngste Anna kun var tre år. Jeg var nær ved atfalde helt sammen, men Herren holdt mig oppe til trods for storeøkonomiske vanskeligheder. De to sønner havde lige læst, ogsygehusophold og begravelse tog mange penge. Vor ældste datterMathilde tjente dengang hos doktor Jacobsen i Hjørring, hvor hunhavde tjent i nogle år. Hun tog nu hjem for at styre hus for mig ogbørnene; men hun var ikke hjemme ret længe, da hun blev gift medlærer Terpet fra Hirtshals, hvor hans fader var opsynsmand vedhavnen, dengang de byggede den. Han hedder Niels Kristian Sørensen.
Mathilde og Terpet er nu lærerfolk i Hagested skole på Sjælland vedHolbæk, og de har det helt godt. 
En yngre søster Marie blev så husholderske for mig; men hun blevstraks gift med Ditlev Jørgensens søn fra Smidstrup. Vi købte enejendom lige ved siden af hendes hjem, hvor de endnu bor. De har 6dygtige børn. Jeg lod bygge en kostald 1907. Der blev plads til 8køer og en del ungkreaturer og 3 svinestier; men den blev meget forlille, efter som ejendommen var kommen i kultur. Jeg måtte så tilat holde en fremmed husholderske. Jeg fik først een fra Sterup, enung pige, der kun var 23 år; men hun kom efter, at hun ville tilAmerika, hvilket hun alligevel aldrig kom. Jeg måtte så til at søgeefter en anden. Jeg fik da en ældre pige, der dengang varhusholderske for en broder i Rakkeby, hans kone var død. Hun varfra Bakken i Trøderup i Skærum ved Frederikshavn, hvor broderenNikolaj Andersen endnu har hjemmet. Min nye husholderske var entroende kvinde. Hun fik ryddet godt op i hjemmet og børnenes tøj iorden, så at der kom til at se hyggeligt ud i det gamle hjem. 
Jeg var enkemand i fire år, men blev så gift anden gang med minhusholderske Anne Marie Andersen. Jeg var dengang rask, og vi 
Side 11 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
klarede os med en daglejer engang imellem til det hårdeste arbejde,
og børnene hjalp en del til med at tønde roer og mange andre ting,
medens de gik i skole. Børnene fik deres arv efter deres moderudbetalt, så det kom til at knibe en del år endnu. Så kom jokrigen, og da tjente vi alt det, som vi den dag i dag lever af. 
Men vi blev jo ældre og kunne ikke holde til det hårde arbejde; såmåtte vi holde både karl og pige. Det var lige hårdt nok i så lilleet hjem, men det gik helt godt, for jeg var jo ikke kendt medmaskiner, som bruges nu om dage alle vegne. De letter jo arbejdetbetydeligt. Vi brugte leen om sommeren og plejlen om vinteren. Jegstod hver eneste dag sammen med karlen og plejlede om vinteren, ogligeledes brugte vi leen om sommeren. Jeg har alle dage haft lysttil at arbejde, så det generede mig ikke det mindste, indtil jegblev over 70 år. Da begyndte det at knibe lidt med at holde varmenom vinteren, når vi kørte kålroer fra kulerne hjem til køerne. Viblev så nødsaget til at sælge den gamle gård, efter at jeg havdeværet der i 47 år og prøvet både godt og ondt; men vi ville sågerne, at et af børnene skulle have haft hjemmet, men der var ingenaf dem, der var landmænd, der kunne tage det. - Grunden dertil skaljeg senere skrive lidt nærmere om. Vi solgte til helt fremmedefolk, som vi slet ikke kendte noget til, og så lejede vi os ind iVrå til at begynde med. Vi har nu vort eget hjem her i Vrå, etdejligt hus med to lejligheder, så vi bor her meget billigt,
eftersom det er i en by, hvor huslejen er stor. Vi er meget gladefor at bo her. Vi har ikke meget langt til kirken og missionshuset,
og her er møder næsten hele tiden. Vi har en dejlig præst, pastorAlmark, og desuden sekretær Jensen, så vi mangler ikke åndelig fødeher, når vi selv vil gå at høre Guds ord, og vi mangler heller ikkedet daglige brød, så Herren har været meget god imod os, eftersomjeg nu er en udslidt mand. Vore børn kommer også og besøger osengang imellem. Det er vi meget glade for. Jeg vil nu til slut ligeskrive et par ord om, hvor mine børn bor. 
Den før omtalte ældste Mathilde bor jo på Sjælland. De har 4 pigebørn, 
hvoraf de to læser. Det er 4 meget begavede børn. Ove er lærer 
og kirkesanger i Vadum, de har 7 meget begavede børn, hvoraf -
så vidt jeg ved - de tre læser. Det er et dejligt hjem, vi har besøgt 
dem flere gange; men da de tre ældste af drengene var yngre,
kom de cyklende fra Vadum til Rakkeby på besøg. Det var, når dehavde ferie fra skolen. De hjalp os ikke så lidt med arbejdet, isærden yngste Gunner var den, der blev længst hos os. Oves koneKirstine er fra Gravergård i Jestmark. Bertel er lærer ved kommuneskolen 
i Nørre Sundby samt lærer i sløjd. hans kone er fra Ålborg.
De har en dejlig villa kaldet "Bakken" i Sundby, hvor vi har besøgt 
Side 12 af 13 

Nogle Erindringer fra mit liv af Jens Ovesen 
dem flere gange, hvad vi har været glade ved. De har desuden et husved stranden i Blokhus, hvor de rejser op om sommeren i ferierne.
Marie bor som før omtalt i Rakkeby. Martha har været gift med enbager Jensen fra Sundby, han er død for en del år siden. Der er iægteskabet en dreng på 10 år, en meget begavet dreng. Hun har enkaffeforretning i Ålborg, hvor hun tjener til livets ophold. Magdaer kommis i en skotøjsforretning i Danmarksgade, hvor hun har væreti henved 10 år, det er i samme gade, hvor Martha bor. De arbejderbegge to i søndagsskolen i Ålborg, hvilket vi jo er glade for.
Johannes er gift og er landmand på Bornholm. De har en lille gårdkaldet "Bøgely" ved Gudhjem. Hans kone Ella er fra Store Murergårdved Klemensker på Bornholm, Den yngste af vore børn Anna erhusassistent hos Terpet og Mathilde på Sjælland. Det er min bøn tilGud, at alle vore børn må samles med os i himmelen, ligesom deresmor for 25 år siden gik hjem, hvor der er sabbatshvile tilbage forGuds folk. 
Vrå, den 16. marts 1931.
Jens Ovesen. 
Teksten er OCR fra originalen. Specielt ”e” var mange steder ikke genkendt korrekt, så sammenlign 
i tvivlstilfælde teksten med de skannede billeder af teksten. 
Per Melsvik 
20/9 2011 
Side 13 af 13 


Knyttet tilJens Ovesen

» Vis alle     «Forrige «1 ... 46 47 48 49 50 51 52 53 54 ... 57» Næste»     » Lysbilledshow





Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.0.4, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2022.

Opdateres af Arne Pedersen. | EU-persondataforordningen.

Arne Pedersen mellemvang 31 9362 Gandrup Tlf. +45 61691594